Jango
![]() |
---|
Jango er listet som en af vore links under "Audio - musik - radio", men måske har du ikke fundet eller
prøvet den. Vi synes, den er værd at lægge mærke til, så derfor har vi sat den på som ugens website.
Jango er en unik internet radiostation, der giver dig mulighed for at lave din egen station, som spiller
den musik, du foretrækker. Og du er ikke begrænset til én musikgenre, idet du kan specificere de sangere
eller bands, du vil have den skal spille. Du kan også lave flere stationer med forskellige kunstnere ("artists"). Du begynder med at indtaste navnet på en sanger eller et band, og stationen vil straks begynde at spille en sang med vedkommende. Hvis du ikke indtaster flere navne, vil du opleve, at stationen også spiller sange med andre kunstnere af samme karakter. Du kan tilføje flere kunstnere, og jo flere du tilføjer, jo større chance er der for, at stationen spiller netop dine kunstnere. Under "Add to Station" kan du klikke på "edit station", hvor du kan se listen over dine valgte kunstnere. Du kan også se de alternative kunstnere, stationen vil spille ind imellem, og her kan du nemt tilføje eller fjerne kunstnere ved at klikke på plusset eller skraldespanden. Når du næste gang besøger Jango, vil du opdage, at den husker din station og straks begynder at spille. Du får muligvis et vindue, som opfordrer dig til at etablere et login, men hvis du ikke har lyst til dét, kan du blot lukke det vindue, og stationen vil fortsætte med at spille som før. Klik her: Jango. ![]() |