eReolen.dk
Luk
Det bliver mere og mere populært at læse bøger elektronisk ("ebøger"), og det er nemt at forstå, da det har mange fordele: (1) En ebogslæser fylder typisk mindre end en almindelig bog og kan rumme tusindvis af bøger, (2) der findes nu flere ebogslæsere med en skærm, der ligner papir, og som kan læses i fuld solskin, (3) mange anskaffer sig i dag en tablet computer, som også kan bruges til at læse ebooks, (4) man kan selv bestemme skriftstørrelsen på dét, man læser, og (5) ebøger er billigere end almindelige bøger, og man kan finde mange gratis bøger på nettet.

I Danmark kan man låne bøger gratis på eReolen.dk. Man logger ind med samme brugernavn og adgangskode, som man benytter på sit lokale bibliotek. Man skal have installeret Adobe Digital Editions, som kan hentes gratis fra nettet. eReolen.dk siger, at man skal have et Adobe ID. Det behøver man dog ikke, hvis man altid læser bøgerne på den samme computer. Adobe Digital Editions har en option, så den kan identificere computeren i stedet for et login.

På eReolen.dk kan du højst låne 5 bøger ad gangen. Bøgerne er beskyttet med en metode, der hedder Adobe DRM, og når din lånetid på en måned udløber, kan du ikke længere læse bogen. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om at aflevere ebøger.

Klik på billedet for at gå til eReolen.dk:
eReolen.dk
HomeArkiv