En bedre udklipsholder
![]() |
---|
Når du klipper eller kopierer tekst, grafik eller filer i Windows bliver klippet anbragt i Windows udklipsholder. Men den kan kun indeholde
én ting ad gangen, så når du kopierer noget nyt, forsvinder det forrige klip. Der findes mange programmer, som vil give dig en bedre
udklipsholder, der kan indeholde mange klip. Det gør en utrolig forskel i din produktivitet på computeren. Personligt kunne jeg slet ikke undvære min multi-udklipsholder, som jeg også bruger til at katalogisere og gemme mange småting, inklusive brugernavne og adgangskoder. Udklipsholderen giver dig hurtig adgang til at indsætte et bestemt klip i ethvert program og på enhver webside. Blandt de gratis multiklip udklipsholdere kan jeg anbefale ArsClip, CLCL og M8 Free Clipboard. M8 er den simpleste, hvis du blot vil kunne gemme flere klip i et kort stykke tid for senere at kunne sætte dem ind, hvor du har behov for dem. CLCL er et meget kompakt program (fylder kun ca. 200 kB), men kan gemme og katalogisere op til en million klip (se review på Softpedia). JoeJoe's ArsClip har lidt flere features og kan konfigureres på mange måder. Det vil være et godt valg for de fleste, medmindre du vil investere i en professionel udklipsholder, som f.eks. Spartan (fra M8 Software, $19.99). |