Chat (tekst - lyd - video)
|
|
Generelt om "chat"
På engelsk har man en god betegnelse, som hedder "real-time communication", og som kan oversættes ved
"realtids- kommunikation". Det betyder kommunikation "her og nu", som vi f.eks. kender det ved telefoni,
i modsætning til f.eks. e-mail, som ikke er "real-time". Det er ikke et almindeligt brugt udtryk på dansk,
så vi har valgt at bruge et andet engelsk udtryk, "chat", som er mere kendt. "Chat" var oprindeligt en betegnelse
for realtidsudveksling af tekst meddelelser via internettet - det der nu hedder "instant messaging" eller "IM" -
men bruges nu til dags også om kommunikation i form af lyd og video via internettet. Der findes programmer,
som muliggør alle tre funktioner. Kommunikation i form af lyd ("internet telefoni") kan også være koblet på det
almindelige telefonnet, således at man
|
for nogle programmers vedkommende kan ringe til almindelige
fastnet- eller mobil-telefoner.
For alle de tre kommunikationsformer gælder det, at vil du kunne modtage et opkald på din computer i realtid,
så må du have et program kørende, som sidder og lytter efter opkald. Det kan være et specielt program, som
du har installeret, eller det kan være en webside, som du har åbnet i din browser. I begge tilfælde skal du logge ind
på en server, som formidler kontakten. Der findes dog enkelte programmer, som ikke behøver en servers
medvirken, men som udelukkende er "peer-to-peer". Sådanne programmer kræver opkald ved hjælp af IP adresser,
hvilket du kan gøre, hvis du er en smule computerkyndig.
|
|
Tekst chat eller "Instant Messaging" (IM)
Microsoft inkluderer et program med Windows, som hedder Windows Live Messenger. Det erstatter et program,
der hedder NetMeeting, som brugtes i ældre versioner af Windows. På de fleste installationer af
Windows starter dette program automatisk, når man starter Windows. Hvis du ikke har programmet eller har
brug for at opgradere til den nyeste version, kan det findes på Link 1.
Programmet omtales ofte som "MSN chat", eftersom det oprindeligt blev tilbudt via "the Microsoft Network"
(Link 2). Her kan du bl.a. finde et link til "Messenger Playground"
(Link 3), hvor du f.eks. kan spille et spil med en ven via "Messenger".
Windows Live Messenger er en af "de 4 store", hvor de andre tre er Yahoo,
AIM og ICQ (Links 4-6).
Det var i hvert fald de fire største for nogle år siden, men nu er der kommet andre til såsom Skype, Google Talk
og Facebook (Links7-9).
som også rangerer blandt de største. Det er svært at finde en up-to-date statistik, men på Link 10
fra pingdom kan man finde data fra April 2010, som indikerer, at Live Messenger, Yahoo og Skype sammen med den kinesiske
Tencent QQ er de mest populære. Siden nævner slet ikke Facebook. I Wikipedia's artikel om Instant Messaging
(Link 11) findes der nederst en tabel med en kolonne, der viser antal brugere i de forskellige
netværk. Mange af disse tal er dog fra 2006. Det kan anbefales at læse Wikipedias artikel. Den er på engelsk, men hvis du vil have
en dansk oversættelse kan du klikke på Link 12.
Et review fra 2004 (Link 13) mener, at Yahoo og ICQ er de bedste. I 2008 gav About.com
Yahoo prisen for den bedste IM oplevelse (Link 14). I den seneste version af Yahoo Messenger
får du også adgang til at kommunikere med medlemmer af MSN, men ellers har problemet i mange år været, at medlemmer
af de store netværk ikke har kunnet kommunikere med hinanden, da de bruger forskellige kommunikationsmetoder eller
"protokoller". Det har forårsaget, at der er opstået nye services, som tillader kommunikation på tværs af flere netværk.
Sådanne services kaldes multi-protocol services, og en del af dem er "web-based". Dvs. de kan bruges direkte i din browser
uden download og installation af software (et bedre navn ville være browser-based).
En omfattende oversigt over IM programmer ("clients") med tekniske detaljer kan findes hos
Wikipedia på Link 15. Her vil du bl.a. finde en række "multiprotocol clients".
En af de mest populære er Meebo(Link 16), som er browser-based,
ogs om giver dig mulighed for at kommunikere med folk på AIM, Yahoo, MySpace, Facebook, MSN, GTalk, ICQ, Jabber, og Flixster
med et enkelt login.
Lifehacker.com har en liste over, hvad de mener, er de 5 bedste IM programmer på Link 17.
Den er fra juli 2009 og inkluderer bl.a. Meebo. Hvis du foretrækker en browser-based service (som giver dig frihed til at bruge din
IM service fra enhver computer), er der en liste over de 5 bedste ifølge makeuseof.com på
Link 18. Deres liste inkluderer også Meebo.
Meebo er dog ikke forfatterens foretrukne browser-based service. Den ære går til Nimbuzz, som har både Skype integration
og en iPhone version (Link 19).
Et andet alternativ er Google Talk, som også er browser-based, og som kan bruges via Gmail (se dansk beskrivelse på
Link 20), eller du kan installere det som en "browser gadget"
(Link 21).
Google Talk er mere simpelt end de andre, men det er ofte det, folk har brug for, og integrationen med Gmail og andre Google
services kan være en stor fordel. Det er muligt at kommunikere fra Google Talk til de andre netværk, men det kræver
installation af en "Jabber client" (se f.eks. Links 22-23).
Hvis du er bekymret for sikkerheden i at bruge chat programmer, som har været udsat for hacker angreb, og som kan give dig en masse spam,
kan du installere IMsecure fra Zone Labs (Link 24),
som er i stand til at kommunikere med de fleste andre netværk. Et lignende program er Bitwise IM
(Link 25).
Endelig vil vi nævne, og fremhæve, et program, der hedder Qnext (Link 26).
Det kan etablere forbindelser til de store netværk, men også give dig krypterede forbindelser til andre Qnext brugere.
Det er multi-platform, og du kan dele filer, billeder, musik og videos med andre Qnext brugere. Du kan bl.a, overføre filer
af ubegænset størrelse, hvilket i almindelighed er et problem. Alle overførsler er peer-to-peer uden upload til en server.
Qnext giver dig også "remote PC access" i stil med GotoMyPC eller VNC, som tillader dig at bruge din PC via internettet.
Desuden kan du etablere videokonferencer med op til 4 deltagere.
Chatrooms
Der findes masser af websites, som tillader deres gæster at chatte med hinanden via såkaldte "chatrooms" (engelsk: "chat rooms").
Det kan være i form af tekst, lyd, eller video. De mest brugte chatrooms findes hos de om sig gribende sociale netværks- tjenester,
såsom Facebook, MySpace, Twitter, og den danske Arto, som mest bruges af de unge.
Dating sites gør også udstrakt brug af chatrooms. Desuden er der masser af sites, der har chatrooms, som henvender sig til
brugere med interesse i det emne, den pågældende website handler om. Det vil føre for vidt at give en liste over sådanne
chatrooms her.
Men det kan være nyttigt at vide, hvor man kan oprette sit eget private chatroom, hvor man f.eks. kan chatte med en gruppe af venner.
Her kan vi foreslå Links 27-30. På de to sidste, Chatango og
Meebo, kan du lave en chat box, som du kan indsætte på dit eget website. Det samme gælder for
Links 31-33. På Flash-gear.com
(Link 34) kan du også få et prival chatroom, som du kan sætte på din website,
og som noget unikt kan du
tilføje en "tavle", hvor man kan lave tegninger, som den man snakker med kan modificere eller lave tilføjelser til
(klik på drawing og derefter på Continue) Vi har lavet et eksempel med Chatangos chat og Flash-gears
tegnebræt på Link 35.
Mebeam og Orgoo, som er nævnt under "Internet videotelefoni" nedenfor, er eksempler på video chat services,
hvor du kan skabe dit eget chatroom.
Internet telefoni
Mange af de tekst chat services, der er listet ovenfor, gør det også muligt at tale sammen fra computer-til-computer,
og flere af dem tillader også videotelefoni. Vi vil nu se på nogle services, som er specielt dedikerede til telefoni.
En af de mest kendte er Skype (Link 36),
som blev udviklet af danskeren Janus Friis og
derefter solgt til eBay. Med Skype kan du tale gratis fra PC-til-PC, og det er billigt at lave opkald til både fastnet og
mobiltelefoner i hele verden sammenlignet med, hvad du betaler for sådanne opkald via dit fastnet eller mobilabonnement.
Med "Skype To Go" kan du ringe fra enhver fastnet eller mobiltelefon. Du får du et lokalt nummer at ringe til, som Skype så
viderestiller til et hvilket som helst nummer i verden (som du har valgt).
Alternativer til Skype er bl.a. Gizmo (Link 37), som er opensource,
og QuteCom (Link 38), som tidligere hed WengoPhone, og som var delvist
opensource. Skype, Gizmo og QuteCom inkluderer også videotelefoni.
Der er mange andre lignende services, men vi vil fokusere på to, som giver dig gratis internationale samtaler til en lang række
lande, fra din PC til en fastnet telefon. Det er VOIP Buster, VOIP Stunt og FreeCall
(Links 39-41), som giver dig gratis samtaler til henholdsvis 36, 30 og 32 lande.
Det lyder for godt til at være sandt, men vi har brugt disse services, og de fungerer udmærket med god lydkvalitet til de fleste lande.
Hvis du gerne vil have gratis internationale samtaler fra telefon-til-telefon, findes der også en sådan service. Den
hedder RebTel (tidligere "Talkster") og findes på Link 42.
Dvs. det er gratis, hvis du kan ringe gratis til et
nummer i dit eget land. Når du ringer til et nummer i udlandet, får modtageren et nummer i sit eget land at ringe til
(via "vis nummer", SMS, eller du kan sige det til ham/hende inden for de 10 sekunder, du får, inden modtagerens forbindelse afbrydes).
Du holder forbindelsen, og RebTel kobler så de to forbindelser sammen, når modtageren har ringet op.
To forholdsvis nye services, som specielt er for mobiltelefoner, og som siges at være bedre og billigere end Skype
er Yeigo og Fring (Links 43-44).
Til slut vil vi nævne Raketu (Link 45), som er en service, der giver dig både
tekst chat med forbindelse til MSN, Yahoo, AIM, Skype og Jabber og gratis/billige telefonsamtaler. For at få tekst chat og
gratis samtaler til 40 lande (RakOut) skal du downloade deres program. På deres website kan du foretage billige opkald fra
telefon-til-telefon, idet du indtaster begge numre på websiden, og i løbet af kort tid vil din telefon ringe. Samme service
tilbydes af mange såkaldte "callback services" (f.eks. Link 46), hvor denne måde at starte
opkaldet på kaldes "web trigger". Du kan også sende billige SMS på Raketu, f.eks. 5 US cent per SMS til USA.
Hvis du vil foretage en telefonkonference via internettet, med flere end to deltagere, kan vi anbefale CiviCom's
conference calls (Link 47).
Internet videotelefoni
Flere af de ovennævnte services kan også give dig videotelefoni. Det gælder f.eks. Windows Live Messenger,
Yahoo Messenger, Skype, Gizmo og QuteCom, som alle er omtalt ovenfor.
Vi har dog indtil fornyligt foretrukket et program, der hedder Sightspeed
(Link 48). Det er meget simpelt at bruge, og videokvaliteten er i top.
Den gratis version tillader kun opkald til én person, og dine video-mails er begrænsede til en varighed af 30 sekunder
(opkald er ubegrænsede). Men vi er nu begyndt at bruge video via Google Talk, hvilket er meget belejliget, når man
alligevel bruger Gmail. For at bruge video og lyd i Google Talk skal man installere et browser plugin, som fås på
Link 49. Videokvaliteten er lige så god som på Sightspeed, men
Sightspeed har dog nogle fordele såsom autosvar, muligheden for at sende video mails, og adgang til kameraets
indstillinger. Sidstnævnte kan dog nemt opnås ved at installere ManyCam, som foruden adgang til kameraets
indbyggede indstillinger giver dig adgang til en række ekstra indstillinger og effekter
(Link 50). Når du har ManyCam kørende, skal du vælge "ManyCam"
som kamera i Google Talk. Bemærk at du ikke kan ændre indstillinger via den Flash menu, du får ved at højreklikke
på videoen, som man kan på de fleste andre websites. I Gmail skal det gøres via "Chat" fanen under "Indstillinger".
Alternativer til Sightspeed er Oovoo og TokBox (Links 51-52),
der ligesom Sightspeed har både en gratis og en betalingsversion. TokBox udmærker sig ved, at man kan have op til
20 deltagere i en videokonference i den gratis version, og du kan sende video mails på op til 15 minutter (30 sekunder i
Sightspeed, 1 minut i Oovoo). Du kan læse et detaljeret review af TokBox på Link 53.
Hvis du ikke har lyst til at installere et separat program til videotelefoni, findes der nogle websites,
der kan levere videotelefoni direkte i din browser. Den nemmeste at bruge er Mebeam, hvor du kan kommunikere
med op til 16 deltagere (Link 54). Kvaliteten er OK, men billedet er temmelig lille.
På Orgoo (Link 55) kan du klikke på fuldskærm og vælge hvilket billede,
du vil vise i stort format. Det kan udskiftes, så hvis du gerne vil se den der taler i stort format, kan du blot klikke på vedkommendes
lille billede. Orgoo kan håndtere op til 4 deltagere.
Serverless chat:
Flere af de services der er listet ovenfor påstår, at de giver dig peer-to-peer kommunikation. Med det mener de, at når kontakten
først er formidlet, sker kommunikationen direkte mellem deltagerne. Så hvis du gerne vil bruge et program, som ikke bruger en
server til at formidle kontakten, skal man måske snarere kalde det "serverless" end peer-to-peer.
Du kan f.eks. bruge det gamle Windows
program NetMeeting. Hvis du har Windows XP er det allerede installeret. Gå til "Kør" menuen, tast conf og klik
OK. Når du konfigurerer NetMeeting skal du ikke vælge nogen ILS server. Når du så vil lave et
opkald, skal du blot indtaste modpartens IP adresse. Men det er her problemet ligger, eftersom de fleste internetbrugere har en dynamisk
IP adresse. Det kræver derfor, at modparten meddeler dig sin nuværende IP adresse via f.eks. e-mail. Det vil normalt sige, at man
skal have aftalt på forhånd, hvornår man vil chatte. Modparten skal selvfølgelig også have NetMeeting kørende, for at det kan fungere.
Hvis du ikke har NetMeeting kan den downloades via Link 56.
Hvis du er tilfreds med et meget simpelt program, kan vi foreslå Shakki Chat
(Link 57),
hvor du også skal bruge en IP adresse til at etablere forbindelsen. Et andet interessant program er
RetroShare, som er serverless, opensource og krypteret (Link 58).
Med RetroShare kan du også udveksle filer, og programmet er multi-platform (Windows/Mac/Linux).
Til internet telefoni er der flere VOIP-telefon programmer, som kan formidle en serverless samtale. Et eksempel er
Express Talk (Link 59). University of Columbia har implementeret en
peer-to-peer protokol (P2PP) og integreret den med WengoPhone (Link 60). Et andet program,
der tillader serverless opkald, er PicoPhone (Link 61).
Den bedst kendte serverless videotelefon er Wigiwigi. Her skal man bruge IP addressen til opkald,
ligesom det er beskrevet ovenfor for NetMeeting. Der findes mange versioner af Wigiwigi, bl.a. integreret med MeBeam og
Skype. Den version, du skal downloade, hvis du vil have et standalone, serverless program, hedder "Wigi HQ",
som du kan finde på Link 62. Læg mærke til notitsen om, at din firewall skal være åben for
port 43690. Hvis du kan få det til at fungere, er Wigi HQ alle tiders program, som giver en god videokvalitet. Programmet
fylder kun 365 kB og kræver ingen installation. Din modpart skal selvfølgelig også have Wigi HQ kørende, for at I kan
etablere en forbindelse.
Masser af links:
Til slut en webside med masser af links til chat sites, sidst opdateret i november 2008: Link 63.
|
|
|
© 2008-2010 Netkvik
|
|